Avl af dronninger

Bidronningen er den eneste i bifamilien, som lægger æg. Derfor har bidronningen afgørende betydning for bifamiliens temperament, flittighed og sundhed. 

Da jeg er den eneste der må have bier på Baagø, og øens afstand til resten af landet er tilstrækkelig, kan der sikres renavl af Ligustica. Ligustica bien er kendetegnet ved at være kraftig gul i sin farve, deraf tilnavnet gule bier. Ved renavl sikres racens kvalitetter. En af Ligustica biens kvalitetter er at den er god til at trække nektar og pollen sent på sommeren, hvorfor sæsonen forlænges. 

Indenfor racen Ligustica findes der forskellige linjer, som hver især har deres kvaliteter, som er bestemmende for bifamiliens temperament, flittighed og sundhed.

Alle bidronninger mærkes med årets farve og evt. et nummer, for at kunne identificere de enkelte dronninger.